søg
Sitemap
Udskriv

Vielsesringe

 

 

 

 

Når man skal giftes er der mange ting at tage stilling til, herunder valg af ringe?

Der er mange materialer og udformninger at vælge imellem. I kan stille jer selv nogle af følgende spørgsmål og på den måde blive mere bevidste om hvad i ønsker.
Vores værksted laver også ringe efter jeres ønske.
 
Hvilket materiale skal ringene være af?
Titan, hvidguld, rosaguld, rødguld, sølv og palladium er nogle af de mest anvendte materialer. Der er altså mange muligheder herunder er det også væsentligt at overveje hvor meget vedligeholdelse der skal til for at holde materialet pænt.

Sølv; er et ret blødt materiale og der kommer nemt ret store hakker/ridser i ringene, derudover anløber sølv nemt og skal derfor pudses ofte.

 

Vælger I derimod hvidguld, skal I huske på, at en hvidguldring, der bruges hver dag, skal rhodineres ca. en gang om året. Dog er der i dag mulighed for at få noget hvidguld i så høj kvalitet at det ikke behøves at blive rhodineret.

Guld i 8kt skal overvejes nøje, det kan godt være lidt mere rødt og samtidig skal det, ligesom sølv, pudses ofte.

Det er også muligt at få lavet sine ringe i 18kt guld.

 

Hvilken facon, tykkelse og bredde skal ringene have?

Ringenes facon kan være alt fra den stramme kantede model til den bløde afrundede, det er mest en smagssag hvad man vælger.

Ringenes tykkelse er virkelig vigtig for hvor længe ringene holder, på den måde er det væsentligt at i gør op med jer selv om i vil beholde ringene de næste 20 år eller om de muligvis skal udskiftes/fornyes tidligere.

 

Bredden på ringen er ofte et dilemma, herrens hånd kan ofte bære en lidt bredere ring end damen kan. Derfor har vi serier af vielsesringe som kan varieres i bredden, men de har samme facon og tykkelse så I stadig matcher hinanden. Det er altid en god ide er altid at komme ind i butikken og prøve nogle forskellige bredder, vi har erfaringen og vil stå klar med råd og vejledning.

 

Overflade?

Overfladen er tit det der kan gøre ringene helt unikke og meget personlige, overfladen kan også afspejle tidens trend.  Men en overflade kræver, ligesom rhodineringen (se tidligere afsnit), vedligeholdelse. Overfladen vil langsomt slides af og skal etableres på ny. Fordi vi har eget værksted kan vi hurtigt og billigt hjælpe med reetableringen.

 

Diamanter?

"Diamonds are forever" er en udtalelse der giver de smukke og tidløse diamanter en symbolsk betydning i vielsesringen.

 

Det er en smagssag om man ønsker smykkesten i sin vielsesring, og det er ikke nødvendigvis noget der behøves at være i til at starte med, de kan blive sat i efterhånden som årene går... Da det ikke er alle typer vielsesringe der egner sig til isætning af sten er det derfor vigtigt at spørge en fagmand til råds.